Dialogværktøj mangler reel anvendelighed

05-02-2018

Et nyt værktøj på kirketrivsel.dk lægger op til en dialog om samarbejde og henvender sig til både menighedsrådsmedlemmer medarbejdergrupper. Dets cases er dog ikke alt for realistiske.

Oxford Research har for Arbejdsgruppen vedr. præsters arbejdsmiljø udarbejdet et værktøj i form af et tolv siders dokument med titlen ”Hvordan vil I samarbejde? Dialogværktøj til folkekirkens sogne”.

Det er bygget op omkring fire fiktive case-historier, som tænkes at kunne udspille sig i et almindeligt sogn, og som skal danne afsæt for en dialog mellem menighedsråd og ansatte om, hvordan de synes, samarbejdet skal fungere hos dem. I forlængelse af hver case følger en række spørgsmål til individuel overvejelse og fælles drøftelse og perspektivering.

Desuden rummer materialet et femte samtaleoplæg, som præsenterer forskellige modeller for beslutningsprocesser og et oplæg til medarbejdernes konkretisering af, hvordan der i sognet træffes be-slutninger omkring eksempelvis kirkekoncert, konfirmationer og budget.

MANGLER ANVENDELIGHED
De tre første cases bærer præg af at stamme fra en spørgeundersøgelse om mobning af præster, som Oxford Research gennemførte i foråret 2017. En menighedsrådsformand, der aldrig hilser på sognets ansatte, en præst, der tromler sin mindre erfarne præstekollega, og altså en organist, der systematisk saboterer det liturgiske flow.

Henriette Hoppe, formand for Organistforeningen, har kigget det nye materiale igennem, og hun giver disse cases en noget forbeholden modtagelse.

”De er nok ikke så tæt på virkeligheden, som man kunne ønske sig i forhold til en reel anvendelighed. Det kan muligvis skyldes den omstændighed, at der ikke har været medarbejderrepræsentanter med i arbejdsgruppen bag dialogværktøjet,” vurderer hun.

Heller ikke Inge Kjær Andersen, som er formand for personaleudvalget i Landsforeningen af Menighedsråd og desuden formand for Folkekirkens Arbejdsmiljøråd, er udelt begejstret. I en artikel på menighedsraad.dk giver hun udtryk for, at hun er glad for værktøjets brede sigte, men at en del af case-historierne er direkte uhensigtsmæssige.

”På trods af vores opfordringer har der ikke været villighed til at få case-beskrivelserne til at afspejle virkeligheden fuldstændig,” siger Inge Kjær Andersen i artiklen fra Landsforeningen.
Filip

SE OGSÅ