Nyt cirkulære sætter barren lavt for kirke- og kulturmedarbejdere

02-12-2019

Kirkeministeriet har offentliggjort et cirkulære, som gør det enklere for menighedsrådene at ansætte en kirke- og kulturmedarbejder uden nogen indlysende formelle kvalifikationer. Minimumskravet er nu seks ugers uddannelse.

Som følge af nye regler vil folkekirkens kirke- og kulturmedarbejdere i fremtiden måske være dårlige rustet til at varetage deres arbejde i sognene. Det frygter Esther Jensen, den mangeårige formand for fagforeningen Kirkekultur.nu. Hun udtrykker sin bekymring i et indlæg på Kirke.dk, efter at Kirkeministeriet i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd har ændret bestemmelserne omkring kirke- og kulturmedarbejdernes uddannelsesmæssige kvalifikationer.

”Det er glædeligt, at der stilles obligatoriske uddannelseskrav til kirke- og kulturmedarbejdere. Sørgeligt, at man ikke sætter barren højere,” skriver Esther Jensen.

Det nye cirkulære, som trådte i kraft den 15. november, omhandler de obligatoriske uddannelseskrav for alle kirkefunktionærer. For de fleste faggrupper indebærer cirkulæret ingen væsentlige ændringer, eksempelvis er der for organister og kirkesangere fortsat ikke andre krav end, at man inden for det første år af sin første ansættelse skal deltage i folkekirkens obligatoriske éndags-introkursus.

Men for kirke- og kulturmedarbejderne er der sket den væsentlig ændring, at den enkelte ansøgers kompetenceniveau ikke længere skal vurderes konkret i forhold til stillingen. Derfor har ministeriet samtidig nedlagt det såkaldte ækvivaleringsudvalg, som hidtil har stået for denne vurdering. Hos Landsforeningen af Menighedsråd er der stor tilfredshed med dette, blandt andet fordi de mener, at kravet om ækvivalering har givet menighedsrådene unødige udfordringer.

UDDANNELSEN FINDES IKKE
Ifølge det nye cirkulære skal en nyansat kirke- og kulturmedarbejder senest to år efter ansættelsen have gennemført kurser af i alt seks ugers varighed, med mindre vedkommende allerede er for eksempel teolog, diakon, 3K’er eller lærer med kristendomskundskab som linjefag. De seks uger består af en grunduddannelse i kirkefaglighed på to uger, en grunduddannelse i kristendomsfaglighed på tre uger samt AMU-kurset ”Samarbejde, kommunikation og faglig etik” på én uge, som også kordegne og kirketjenere skal tage.

I cirkulæret er følgende tilføjet som en ikke uvæsentlig cirkulærebemærkning:

”Det er (…) vigtigt, at menighedsrådene er opmærksomme på, at en sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder, der f.eks. skal arbejde med undervisningsmæssige og forkyndelsesmæssige opgaver, ikke alene på baggrund af den obligatoriske uddannelse vil være klædt tilstrækkeligt på til at varetage sådanne opgaver,” hedder det i bemærkningen.

NEMT SKIFTE FOR KIRKEMUSIKERE
En anden nyhed i cirkulæret er interessant for uddannede kirkesangere og organister:

”Kirkefunktionærer, der inden for de seneste fem år har haft 1.924 timers ansættelse i folkekirken, og har en af følgende uddannelser, er ikke omfattet af uddannelseskravet: a) Kirkesanger med uddannelse fra en kirkemusikskole, b) Kirkemusiker med eksamen i orgel og korledelse eller præliminær orgeleksamen eller, c) Kirkemusikalsk kandidateksamen fra et dansk musikkonservatorium.”

Som uddannet organist eller kirkesanger behøver man altså ikke på seks uger kursus, hvis man har haft, hvad der svarer til et års fuldtidsarbejde i folkekirken, og gerne vil være kirke- og kulturmedarbejder.
Filip

LINKS