Spisepause i folkekirken sikret

08-01-2020

Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 på det statslige aftaleområde, som også omfatter folkekirken, aftalte parterne en præcisering i overenskomsterne af, hvem der har ret til betalt spisepause. Retten til spisepause skulle ekspliciteres i de overenskomster, der ikke indeholder bestemmelser om spisepause, sådan som det fx er tilfældet i overenskomsten for organister.

Parterne var enige om, at retten til betalt spisepause forudsætter, at de ansatte står til rådighed i pausen.

Parterne var desuden enige om, at retten til betalt spisepause ikke kan bortfalde, selv om arbejdsgiveren forlænger pausens varighed, og/eller giver afkald på den ansattes pligt til at stå til rådighed i pausen.

Det betyder, at arbejdsgiverne ikke for fuldtidsansatte kan sætte arbejdstiden op til 39,5 timer ved at inddrage eksisterende rettigheder til spisepause.

For deltidsansatte kan arbejdsgiverne heller ikke øge arbejdstiden forholdsmæssigt ved at indføre selvbetalte spisepauser.

Efterfølgende opstod der uenighed om forståelse af aftalens rækkevidde, for så vidt angår nogle arbejdspladser, hvor man havde tilrettelagt arbejdet med 39,5 timer om ugen, sådan at de ansatte selv betalte for deres spisepause.

Parterne har drøftet uenigheden og er nået til klarhed over reglerne om retten til betalt spisepause. Enigheden bekræfter, at alle ansatte på det statslige forhandlingsområde har ret til en betalt spisepause, medmindre det udtrykkeligt fremgår af overenskomsten, at der ikke gælder en ret til betalt spisepause.

Det betyder, at du som [organist under forudsætning af, at du står til rådighed i pausen, har ret til at spise i arbejdstiden uden at blive trukket i løn for det eller få ændret din arbejdstidsnorm.

Som ansat i folkekirken kan du ikke forlange at få øget arbejdstidsnormen på 37 timer ugentligt for en fuldtidsansat for at kunne afholde en spisepause. Du kan heller ikke fraskrive dig retten til betalt spisepause mod at ”gå tidligere”.

Ansatte i folkekirken, der på grund af deres jobindhold og arbejdets tilrettelæggelse eksempelvis forbereder sig hjemmefra eller er få timer på arbejdspladsen, kan ikke kræve reduktion af arbejdstiden eller mere i løn for at skulle bruge tid til spisepause, ligesom de heller ikke kan kræve at få tilrettelagt arbejdet, så de kan komme hen på arbejdspladsen for at holde spisepause. Er arbejdet tilrettelagt, så den ansatte er på arbejdspladsen i et tidsrum, hvor der opstår et naturligt behov at spise, har den ansatte ret til at spise i arbejdstiden under hensyntagen til tjenesten. Det kan ske ved det konkrete sted, hvor arbejdet udføres eller ved at mødes til fælles spisepause i en frokoststue.

Med præciseringen af rettighederne til spisepause var hensigten således ikke at ændre den hidtidige praksis, hvor ansatte står til rådighed under spisepausen.

Forpligtelsen til for de ansatte i folkekirken til at stå til rådighed under spisepausen er hverken større eller mindre efter overenskomstforliget i 2018 og den enighed, der nu er opnået mellem parterne om reglerne.

Nedenfor kan du læse centralorganisationernes og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens fælles pressemeddelelse om enigheden om spisepausen. Hvis du vil vide mere om forliget om spisepausen, kan du kontakte sekretariatet.

LÆS OGSÅ: Klarhed over spisepause for statens ansatte