Organistforeningens uddannelsespolitik

Uddannelse og kompetenceudvikling for folkekirkens organister har naturligvis altid ligget Organistforeningen på sinde. Siden 2016 har foreningens bestyrelse haft et uddannelsespolitisk udvalg, som har til opgave at udvikle og udmønte foreningens visioner for, hvordan organisternes kompetencer bedst muligt kommer til at matche folkekirkens behov.

Desuden er Organistforeningen repræsenteret i hver af de tre kirkemusikskolers egne bestyrelser.

Hvem der er med i uddannelsesudvalget og bestyrelserne, kan man se i oversigten her.

Organistforeningens uddannelsesudvalg udsendte i oktober 2016 et policy paper, som beskriver nogle af foreningens visioner. Det skete i anledning af et visionsarbejde for selve kirkemusikskolerne, som på det tidspunkt var igangsat af Kirkeministeriet. 

"Evnen til at levere et 'fejlfrit' orgelspil anser menighedsrådene formentlig som en selvfølgelig kompetence, når de ansætter en 'PO-organist'. Så deres fokus ligger i højere grad på ønsket om at få en organist, der har erfaring med og kan mestre rytmisk musik, lede babysalmesang, konfirmandmusicals og deltage i sociale sognearrangementer for allehånde målgrupper. Og til udviklingen af sådanne kompetencer er der ikke meget hjælp at hente i kirkemusikskolernes studieordning fra 2013," skriver bestyrelsen i visionsoplægget.

Organistforeningens forslag var og er derfor, at man på sigt udvikler kirkemusikskolernes uddannelse i orgel og korledelse til en mellemlang videregående uddannelse, som harmonerer med det øvrige uddannelsessystem. Fremtidens kirkemusikere har ganske enkelt brug for flere kompetencer, end man kan nå at tilegne sig på en toårig uddannelse.

Ideelt set skulle uddannelsen efter Organistforeningens opfattelse tilrettelægges sådan, at indholdet af den nuværende uddannelse som kirkemusiker med orgel og korledelse (KMOK) kunne udgøre den grundlæggende og selvstændige toårige erhvervsakademiuddannelse i en 3½-årig professionsbachelloruddannelse. Man skulle herefter have mulighed for at tage en 1-årig overbygningsuddannelse med 1-2 specialer samt et halvt års praktik og dermed blive professionsbachelor.

Den såkaldte institutionsakkreditering af kirkemusikskolerne, som dette ville kræve, liger imidlertid ikke lige for. Det skyldes ikke mindst, at kirkemusikskolerne hører under Kirkeministeriet og ikke Uddannelses- og forskningsministeriet, sådan som de fleste andre videregående uddannelser gør. 

I erkendelse af dette anbefaler Organistforeningen derfor, at der i første omgang etableres en sammenhængende étårig diplomuddannelse, hvori man efter behov kan sammensætte moduler, som giver en række af de specialkompetencer, som det folkekirkelige arbejdsmarked efterspørger. Dette vil kræve en uddannelsesakkreditering og altså ikke nødvendigvis en egentlig institutionsakkreditering.

For at understøtte Organistforeningens og kirkemusikskolernes visionsarbejde fik Organistforeningen i foråret 2017 udarbejdet en uvildig rapport om KMOK-uddannede organisters kompetencebehov. Denne rapport bekræfter blandt andet det, som var bestyrelsens fornemmelse: Der er brug for mere specialiseret og kompetent arbejdskraft på det kirkemusikalske område.

Rapporten og Organistforeningens eget policy paper kan ses nedenfor, og derunder findes der overordnet materiale knyttet til kirkemusikskolernes visionsarbejde.
 

Aktuelt materiale fra Organistforeningen


Kirkemusikskolernes visionsarbejde

Aktuelt materiale fra Organistforeningen

Kirkemusikskolernes visionsarbejde

Øvrige artikler og nyheder

Dokumenter