Fornyet fokus på det psykiske arbejdsmiljø

29-10-2020

I foråret 2019 indgik den daværende regering en bred politisk aftale med folketingets partier om en styrket arbejdsmiljøindsats. Dette har nu udmøntet sig en bekendtgørelse, som arbejdsmarkedets parter har tilkendegivet deres opbakning til.

Den 1. november 2020 træder en ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø i kraft. Den er lavet af Arbejdstilsynet og ”indeholder supplerende detailregler til arbejdsmiljølovgivningens øvrige regler”. Det betyder, at der ikke er tale om nye regler som sådan, men at de vigtigste regler på området nu er beskrevet i én samlet og overskuelig fremstilling. Ifølge Arbejdstilsynet er Danmark dermed et af de første lande i verden, som får en bekendtgørelse, der dækker hele det psykiske arbejdsmiljø.

Med Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø får landets menighedsråd og alle andre arbejdsgivere bedre muligheder for at orientere sig om væsentlige risikofaktorer på området. Formålet er samtidig at synliggøre Arbejdstilsynets arbejde ved at præcisere, hvilke påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, tilsynet typisk træffer afgørelser om.

Landsforeningen af Menighedsråd henviser til den nye bekendtgørelse i en artikel på menighedsraad.dk. Heri hævdes det, at menighedsrådene hidtil har manglet klarhed om de regler og den praksis, der findes på området:

”Med klare regler er der skabt et grundlag for at tage snakken på vores arbejdspladser om, hvad der skal prioriteres, og hvordan der skal forebygges i forhold til det psykiske arbejdsmiljø,” siger formand for Landsforeningens personaleudvalg Inge Kjær Andersen i artiklen.

SEKS TYPER AF RICISI
Det er ingen nyhed, at psykisk arbejdsmiljø kan være en vanskelig håndterbar størrelse, særligt for uerfarne arbejdsgivere. Man har som arbejdsgiver har pligt til at sikre, at ens medarbejdere ikke lider overlast, men hvad vil det sige? Her giver bekendtgørelsen et relativt tydeligt svar. Arbejdsgiveren skal sørge for, at medarbejderne ikke i et omfang, som de risikerer at blive syge af, udsættes for
• stor arbejdsmængde og tidspres
• uklare krav og modstridende krav i arbejdet
• høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
• krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane
• (trusler om) arbejdsrelateret vold i arbejdet og
• (trusler om) arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid.

Som et supplement til bekendtgørelsen arbejdes der i øjeblikket på nogle mere specifikke vejledninger om hvert af disse punkter. De sidste tre er dog allerede dækket ind i form af vejledninger fra Arbejdstilsynet om henholdsvis krænkelser (udgivet 2019) og vold (opdateret 2018).
Filip

LINKS